top of page
KOLONIAL

 

I Letz Shop er der fyldt godt op på hylderne med kolonialvarer, der dækker over et bredt spektrum af primært franske produkter strækkende sig fra slik og kager over drikkevarer og krydderier til olivenolie og saucer. Gå på opdagelse i kategorierne og bliv inspireret af vores store udvalg.

 

Slik og snack

Her finder du en oversigt over vores udvalg i chokolade, karameller og andre søde sager, samt chips og andre gourmetsnacks.

 

Olie og eddike

I Letz Shop kan man tappe sin egen olivenolie og supplere med er rigt udvalg af eddike til enhver lejlighed.

 

Kaffe, the, juice øl, cidre og vand

Man drikker andet end vin i Frankrig – Herunder finder du en oversigt over vores udbud af drikkkevarer, og det der skal bruges til at lave dem.

 

Honning, sirup og marmelade

Noget sødt til ost eller foie gras? Vi har masser at byde på i den søde ende af skalaen fra trøffelhonning over lavendelsirup til ferskenmarmelade.

 

Kiks og kager

Franske småkager med masser af smør og sprøde kiks til osten. Check udvalget herunder.

 

Salt og krydderier

14 slags salt og et udvalg af sjældne krydderier, kan man også finde på hylderne i Letz Shop.

 

Pesto og saucer

En gang om måneden kommer Susan forbi og laver sin himmelske pesto til os. Opskriften er hendes hemmelighed, men vi kan smage at hun tilsætter kærlighed. Derudover har vi ægte fransk mayonnaise, pesto og dips fra Nicolas Vahe og et nyt spændende sortiment af klassiske saucer på glas fra Herve Priolet.

 

Pasta og linser

I mange år forhandlede vi italiensk pasta i Letz Shop, indtil det gik op for os, at man i Alsace fremstiller fremragende pasta af samme typer som italienerne og med dejligt mange æg i dejen, der giver pastaen en forrygende konsistens når den bliver kogt.

 

Surt

Sprøde perleløg, knasende cornichoner eller syrlig sennep – der findes noget surt på Letz Shops hylder til enhver lejlighed. 

 

SLIK & SNACK

 

Her finder du en oversigt over vores udvalg i chokolade, karameller og andre søde sager, samt chips og andre gourmetsnacks.

 

L'artisan

Belgiske, håndlavede chokolader fra fyn

 

God kvalitetschokolade fremstillet med de bedste råvarer og behandlet med håndværksmæssig omhu og inspiration. Alle Rik Ryckeboers chokolader fremstilles i hånden fra først til sidst.

 

Som uddannet chocolatier i Belgien, er de bedste råvarer og en nænsom behandling af hvert eneste stykke chokolade en selvfølgelighed for Rik Ryckeboer. I hans lokaler på nordfyn står han selv for indkøb af råvarer, produktion og salg af hans fyldte chokolader.

 

Der bruges kun rene råvarer, såsom smør, piskefløde, nougat, marcipan, ægte vanille og spiritus af forskellige slags i Rik Ryckeboers produktion. Hans rå-chokolader bliver lavet i Belgien og kommer fra kakaoplantager i bl.a Indonesien, Ecuador og Tanzania, med et kakaoindhold på helt op til 75%.Eftersom der ikke bruges tilsætningsstoffer eller essenser i Rik Ryckeboers chokolader, er der en begrænset holdbarhed. Kun den rene chokolade tillades her.

 

 

Slik & snack
OLIVENOLIE FRA PELOPPONES

 

Letz Shop får produceret sin økologiske ekstra jomfruolivenolie fra Peloppones i Grækenland, nu også pakket i en 500 ml. størrelse, der passer som tilbehør ved enhver bordopdækning i restauranter og hjemme. Gennem en halv snes år har vores olivenolie allerede vundet et stærkt stigende salg  på 3 liters dunke og 1 liters flasker,  ligesom mange kunder kommer med deres egne flasker og tapper olivenolie fra tønder i forretningen.

 

Olivenolien kommer fra en koldpresse i Karapoliti, produceret af Alfa Laval, der ved en mekanisk proces sikrer en udvinding uden bitterhed. De usprøjtede oliventræer af sorten Manaki har vokset i hundredvis af år på skråninger i det sydlige Pelopponnes i op til 400 meters højde over havoverfladen, et tørt og solrigt klima. Efter høsten i september / oktober, der foregår ved håndplukning, bliver olivenolien under lufttryk drevet ud af frugtkødet, og skind og kerner sigtes fra. Farven ændrer sig fra grønlig til varmere gullig, efterhånden som de grønne partikler bundfælder sig, og efter ca. 3 måneder smager olivenolien ekstremt blødt. Ingen bitterhed og et syreindhold på max 0,5 pct., men stadig med friske noter af grønt græs og passende fedme.

 

Det gør vores olivenolie velegnet til fiskeretter, hvor fedtstoffer helst ikke må overdøve den sarte fiskesmag, eller som en coulis til desserter med friske knuste bær monteret med olivenolie og lidt flormelis. Eller forberedt som Nicolas, køkkenchef på Le Saint Jacques, selv gør: i form af is serveret med mandelsmørkager og nougatine.  Eller simpelthed med friskbagt brød fra Letz Shop…!

 

Olivenolie fra Peloppones
THE

 

Lapsang Souchong

En røget sort te,der dyrkes på skråningerne af Wuyi Mountain i det nordlige Fujian-provinsen. Bladene Plukkes under foråret og  tørres over brændende grantræer ,der giver  træagtige noter af eucalyptus og lakrids. Dens træagtige smag er både sød, delikat og meget udtalt i munden, forskellig fra alle andre sorte te. Med en subtil smag af Longan, en sød frugt fra det sydlige Kina. Fin og nuanceret smag, Lapsang Souchong te var den foretrukne te af Sherlock Holmes. Det er en af de bedste valg til at ledsage saltholdige eller krydrede retter. Meget lavt indhold af koffein, kan drikkes på ethvert tidspunkt af dagen.

 

thé Rooibos

Fundet i hjertet af Cedarberg,nord for Cape Town, Sydafrika. Rooibos betyder rød busk på afrikansk, og betragtes ikke som en rigtig te, fordi Rooibos ikke kommer fra te træer. Dens blade har en smuk mahogni farve og er rige på antioxidanter.  Citronmelisse fra Madagaskar sammen med den fyldige og runde smag af Rooibos og en smule ingefær er en varm kop helse for hele kroppen.Rooibos kan drikkes varm om vinteren og som iste i løbet af sommeren. Den er koffeinfri , og kan drikkes morgen og aften.

 

Thé Darjeeling

 Darjeeling er hovedstaden i Bengalen ved foden af Himalaya. Denne te bliver ofte kaldt "teens champagne ", fordi det er en af verdens mest prestigefyldte te. Thés de la Pagodes haver ligger ved foden af Himalayabjeget mellem 1200 og 2000 meter o.h. Kun de unge blade høstes om foråret til denne kvalitetste. Den her en intensiv gul farve og en udsøgt smag af muskatnød og grønne mandler.

 

Thé Yunnan

 Yunnan er en gigantisk bjergregion i det sydlige Kina og betragtes som verdens fødested for varm te. Med sit fugtige klima trives Camellia sinensis (eller "tetræet") rigtig godt heroppe mellem skyerne. De ældste tetræer i verden vokser her og deres blade har været høstet i tusinder af år.Duften er sød og træagtig, farven er dyb, smagen er unik med honning og blomsteragtige noter . Denne velsmagende te er ideel for dem, der ønsker at lære te at kende. 

 

Thé vert Earl Grey

 Denne Earl Grey Grøn te kommer fra provinsen Anhui og kaldes "Chun Mee", som betyder "øjenbryn af den gamle mand" på kinesisk. Attraktiv grøn te, med små fine og regelmæssige blade, der tilbyder en blød og behagelig smag,der harmonerer perfekt med den friske, frugtagtige og let krydret smag af naturlige essenser af bergamotte fra Sicilien. Chun Mee grøn te fra Kina, udvikler en sød duft med en meget svag antydning af blomme finish. Meget velafbalanceret opleves den både blød og varm. Kan ligeledes drikkes som iste om sommeren.

 

Thé vert Sencha de Chine

De flygtige kirsebærblomster fejres hvert år i Asien som en hyldest til naturens skønhed. Sencha Grøn te & vanilje og kirsebærblomster genopliver denne tradition med en subtil sammensætning af den friske grønne te, og frugtige kirsebær og vanille noter. En velsmagende og raffineret drink. 

 

Thé vert cru naturel

Fra Zhejiang-provinsen i Kina er den grønne te naturlig rå.  En meget god kvalitet grøn te kaldet "Krudt".  Forsigtigt rullet til små perler, der udfolder sig i tepotten. Krudt er en lækker grøn te med en frisk og delikat duft, kendt for sin friskhed. Krudt indeholder mange antioxidanter, der begrænser udviklingen af frie radikaler og dermed holder kroppen 'ung' og frisk.

 

Thé vert au fruit du dragon

Legenden fortæller, at dragefrugten blev til af den sidste drages sidste åndedrag og blev præsenteret for kejseren af Kina som bevis for sejr mod monstret.  Thé vert au fruit du dragon er en blanding af grøn te "Chun Mee", og Sencha grøn te, aromatiseret med dragefrugt. Denne eksotiske frugt har en smuk fuchsia farve og en sød smag.Ved at kombinere den subtile grønne te med smagen af eksotiske frugter, fortrylles enhver. Ovenikøbet blev teen kåret bedste økologiske produkt 2014 af et panel af 100 Økologiske forbrugere.

 

Kom i Letz Shop og smag og duft til de forskellige tee. De er alle økologiske og af en meget høj kvalitet.

 

The
ØL

 

Brasserie du Mont Blanc - fransk luksusøl i verdensklasse

 

Bryggeriet er beliggende i det sydøstlige Frankrig i Savoi i byen Chamonix. Her brygges der øl fra gletsjervand hentet fra 2.074 meters højde, hvor det reneste gletsjervand fra Mont Blanc udspringer. Bryggeriets historie går tilbage til 1837 og kan i dag bryste sig af at have vundet guldmedalje i både europa- og verdensmesterskab for ølbrygning.

 

La Blanche – 4,7 %

Hvede, bygmalt, humle, koriander, Laraha citrusfrugter fra Curacao og gletsjervand fra Mont Blanc

 

Det rene gletsjervand med det lave mineralindhold er grundlaget for denne milde hvedeøl. La Blanche er ren, lys og forfriskende.En unik blanding af bygmalt, hvede og humle, tilføjet noter af korianderfrø og skallen af Lahara citrusfrugter fra Curacao.

 

La Blonde – 5,8 %

Bygmalt, majs, humle og gletsjervand fra Mont Blanc

 

Dejlig smag af bygmalt og krydderier gør La Blonde til en fyldig lys øl der med sin fine humle har lav bitterhed. Kombinationen i denne lyse øl af overgæring, gletsjervand samt dens særlige karakteristika, giver en helt særlig finesse og længde på ganen der sjældent ses hos lyse øl).

 

La Rousse – 6,5 %

Med tre særligt udvalgte malttyper og gletsjervand fra Mont Blanc

 

Denne mørke, bløde og fyldige ale er en fantastisk ravfarvet øl af høj gæring. Ovntørret malt gør den tilpas skarp og smagen af krydret humle giver den en fyldig aroma uden bitterhed. Denne fyldige aroma kombineret med det rene gletsjervand bidrager til La Rousses ualmindelige friskhed. Fyldig humle med smag af karamel og noter af ristede mandler gør La Rousse til en ale i en klasse for sig.

 

Brasserie du Mont Blanc er fransk øl når det er bedst og Letz Shop er stolte af at kunne introducere disse fantastiske øl.

 

Øl

LETZ SHOP Østerbro

Sankt Jakobs Gade 4

2100 København Ø

Tlf.: 33 11 00 57

Email: info@letzonline.dk

 

Åbningstider: 

Mandag – torsdag 10.00-18.00

 Fredag  10.00-19.00

 Lørdag 10.00-16.00

 Søndag og helligdage lukket.

 

I forbindelse med arrangementer kan åbningstiderne variere.

LETZ SHOP Frederiksberg

Gl. Kongevej 72A

1870 Frederiksberg C

Tlf.: 22 20 11 57

Email: infofrb@letzshop.net

 

Åbningstider: 

Mandag – torsdag 11.00-18.30

Fredag 11.00-19.00

 Lørdag 10.00-16.00

 Søndag og helligdage lukket.

 

Restaurant

Le Saint Jacques

Sankt Jakobs Plads 1

2100 København Ø

Tlf. 35 42 77 07

E-mail: restaurant@LeSaintJacques.dk

www.lesaintjacques.dk

 

Åbningstider:

Mandag - Fredag

Frokost 12.00-15.00

Aften 18.00-22.00

Lørdag - Søndag

Frokost 12.00-16.00

Aften 18.00-22.00

LETZ SHOP City er nu flyttet og 

smeltet sammen med

LETZ SHOP Frederiksberg

 

Vi siger mange tak for denne gang

til alle vores venner i indre byen og

på gensyn i de nye lokaler!

  • Facebook Social Icon

Besøg os på Facebook

bottom of page